Hillerøds nye bydel, Frederiksbro, har i weekenden fået sine allerførste beboere. 23 rækkehuse stod klar til at åbne dørene til beboernes nye hverdag i skønne rammer, og begivenheden vakte stor glæde hos både dem og M. Goldschmidt Ejendomme.
Søndag passerede Frederiksbro en milepæl i projektet, da bydelen fik sine allerførste beboere. I Blåbærhusene stod 23 af de i alt 89 rækkehuse, som opføres, klar til indflytning, og nøglerne til de nye lejeboliger blev overdraget. Stemningen var god og humøret højt, da de første flyttekasser blev båret indenfor, og der var sørget for kaffe og lidt sødt til ganen, så beboerne havde noget at styrke sig på undervejs.
Mikael Goldschmidt, ejer og bygherre, har glædet sig til at kunne byde de første beboere velkommen på Frederiksbro.
– Nu begynder den bedste periode for både ejer, bygherre og beboere, nemlig perioden hvor der kommer liv på Frederiksbro. Vi er nået i mål på den bedst mulige måde, og det er fantastisk, at vores boliger nu danner rammen om, at vores beboere kan være det bedste sted i livet.
Stor interesse for Hillerøds nye bydel
Frederiksbro er blevet mødt med stor interesse, og M. Goldschmidt Ejendomme udlejede sammen med home Hillerød boligerne på meget kort tid. Sidenhen har over 950 interesserede skrevet sig op til at blive kontaktet, når flere boliger på Frederiksbro bliver klar til indflytning.
– Interessen for projektet er overvældende, og vi ser med stor forventning frem til, at endnu flere boliger står klar til indflytning i løbet af 2021, siger Mikael Goldschmidt.
I 2021 blive hele 400 flere lejeboliger klar til at danne rammen om en hverdag i varme, trygge og naturskønne omgivelser.