Lyse nyopførte lejligheder

Blåbærhaven er en karrébygning på 6 etager med i alt 76 skønne lejligheder. Boligerne er mellem 46 og 119 m2 og har 2-5 værelser. De forskellige sammensætninger gør, at du kan finde dit kommende hjem i Blåbærhaven, uanset hvor i livet du befinder dig.

Blåbærhavens 6 etager og placering på Frederiksbro giver mulighed for både at nyde den skønne udsigt over området og opleve den levende stemning fra Frederiksbro Torv helt tæt på. Derudover har bygningen en hyggelig fælles tagterrasse, som frit kan benyttes af Blåbærhavens beboere.

Med en lejebolig i Blåbærhaven behøver du ikke vælge mellem fredfyldt natur og en levende bymidte, men kan få det bedste fra begge verdener. Ligesom på resten af Frederiksbro er Bøllemosen og Tirsdagsskoven lige i nærheden, og de mange muligheder i Hillerød bymidte er kun en kort tur væk.

Her kan du gå på opdagelse i boligerne og de mange muligheder i Blåbærhaven. Du kan endda snuppe en 3D-tour i en færdigindrettet lejlighed.

Mærk livet på Frederiksbro Torv

Blåbærhavens beliggenhed på Frederiksbro er helt unik. Bygningen grænser nemlig op til Frederiksbro Torv, som er et af de levende samlingspunkter på Frederiksbro. Her skabes et miljø, hvor du kan bruge tid med dem, du holder af, i stemningsfyldte omgivelser.

Følger du Frederiksbro Torv mod vest, står du kort tid efter i Frederiksbro Parken, som sætter et grønt præg på hverdagen. Parken er ligesom Frederiksbro Torv et af bydelens naturlige samlingspunkter, hvor der både er plads til afslapning, leg og aktivitet.

Illustrationen af gademiljø er vejledende.

Lyse boliger med altaner

Blåbærhavens beliggenhed og store vinduespartier giver boliger, hvor du får glæde af lyset hele dagen. De fleste af Blåbærhavens boliger har rummelige altaner, der indbyder til hyggelige stunder med familie, naboer og venner.

Fra de sydvendte altaner kan du nyde udsigten ud til Frederiksbros rækkehuse, Blåbærhusene, Bøllemosen og Tirsdagsskoven, mens du fra de nordvendte altaner kan opleve stemningen fra Frederiksbro Torv helt tæt på. Mod vest ligger Frederiksbro Parken og mod øst Hillerød by.

Som noget helt særligt har Blåbærhaven også en fælles tagterrasse. Her kan fællesskaber mellem Blåbærhavens beboere opstå over et fælles måltid eller en smuk solnedgang. På tagterrassen venter nemlig en flot udsigt over både Frederiksbro, den skønne natur i området og ikke mindst Frederiksborg Slot og resten af Hillerød by.

Se en bolig fra Blåbærhaven

Kom med indenfor i en færdigindrettet 3-værelses lejlighed i Blåbærhaven. Denne bolig er en 3-værelses lejlighed på 78 m2 med køkken-alrum, stue og to gode værelser med skabe. Lejligheden har også en rummelig altan med udsigt over Blåbærhusene og Bøllemosen.

Vil du med på en virtuel rundvisning i boligen? Tryk på knappen herunder og gå på opdagelse i lejligheden ved selv at klikke dig rundt i alle rum.

Luksuriøse lejeboliger i topkvalitet

Kun det bedste er godt nok, og ligesom resten af Frederiksbros boliger er Blåbærhavens lejligheder i allerhøjeste kvalitet. De arkitekttegnede boliger er gennemtænkte og materialerne udvalgt med stor omhu. Lækre gulve, kvalitetskøkkener og moderne badeværelser skaber et hjem, der står klar til at åbne dørene til en ny hverdag i eksklusive omgivelser. Rammen er sat, og du kan fylde den ud med alt det, der skaber værdi for dig.

I hverdagen vedligeholder servicemedarbejdere Frederiksbro, så bydelen altid er velholdt og et smukt sted at være. Derudover har Frederiksbro sin egen private Badepavillon, som beboerne kan benytte. Fra Badepavillonens tagterrasse er der udsigt over Svanesøen, Frederiksbro Parken og Bøllemosen.

Oplev Blåbærhaven og find dit nye hjem

Kontakt os for spørgsmål eller fremvisning

Er du interesseret i en bolig på Frederiksbro?

Er du interesseret i en lejebolig på Frederiksbro? Udfyld formularen herunder og få besked, når en ledig bolig matcher dine ønsker. Det er gratis og helt uforpligtende at stå på ventelisten.




    Jeg er interesseret i at høre mere om:


    Du er til enhver tid velkommen til at kontakte home Hillerød for mere information. Hold dig også opdateret på vores boligvælger eller skriv dig op til vores nyhedsbrev.

    Er du interesseret i en bolig på Frederiksbro?

    Her kan du skrive dig op, hvis du er interesseret i en bolig på Frederiksbro. Så kontakter vi dig, hvis der er en ledig bolig, som passer til dine ønsker. Er der ikke det, kan du vælge at stå på ventelisten og blive kontaktet, så snart vi kan tilbyde dig en.




      Jeg er interesseret i at høre mere om:


      Du er til enhver tid velkommen til at kontakte home Hillerød for mere information. Hold dig også opdateret på vores boligvælger eller skriv dig op til vores nyhedsbrev.



        Denne browser understøttes ikke længere

        Du skal skifte til en moderne browser, før funktionerne på hjemmesiden virker.

        Vi anbefaler at bruge en af de moderne browsere: Google Chrome eller Microsoft Edge. En af disse er sikkert allerede installeret på din computer, ellers kan du hente dem her:

        Det er under alle omstændigheder på tide at skifte, da Microsoft pr. 31. december 2019 ikke længere understøtter Internet Explorer. At surfe nettet via Internet Explorer udgør dermed en sikkerhedsrisiko for din computer og dit data.

        Kontakt os for fremvisning

        Har du spørgsmål, eller vil du gerne se boligen?

        Vi står klar til at hjælpe dig godt på vej.