28.03.2023

Så hurtigt er Frederiksbro i Hillerød vokset

Den 28. marts 2019 tog M. Goldschmidt Ejendomme A/S det første spadestik til en helt ny bydel i Hillerød. Siden da er Frederiksbro vokset i rekordfart, og i dag består bydelen af mere end 500 lejeboliger og en lang række attraktive faciliteter.

I dag er det præcis fire år siden, at M. Goldschmidt Ejendomme A/S tog det allerførste spadestik til den nye bydel Frederiksbro på Møllebro-grunden i Hillerød. På de fire år er Frederiksbro vokset hastigt, og i marts 2023 rundede området over 500 færdigopførte lejeboliger. Dermed er M. Goldschmidt Ejendomme A/S nået et godt stykke af vejen mod de i alt ca. 1.300 boliger, som er planlagt på Frederiksbro.

Frederiksbro har i dén grad taget form som en levende bydel, der danner trygge rammer om beboere i alle aldre, og vi er meget stolte af, hvor langt vi er kommet på bare fire år, siger ejer og bygherre Mikael Goldschmidt.

Udover lejeboliger består Frederiksbro af et erhvervshus og et stort parkområde med en kunstigt anlagt sø og attraktive faciliteter i form af legeplads, multibane, udendørs fitnessområde og et vandtrappemiljø, som områdets beboere får glæde af i hverdagen. Helt unikt for området har M. Goldschmidt Ejendomme A/S desuden investeret godt 40 mio. kr. i en eksklusiv privat badepavillon med svømmebassin, sauna, omklædningsfaciliteter og solterrasse på toppen.

Vi vil danne de bedste rammer om vores beboere, og derfor har det været vigtigt for os at skabe rum til både afslapning, leg og bevægelse på Frederiksbros fællesarealer. Størstedelen af de opførte faciliteter kan også frit benyttes af udefrakommende gæster, og dermed lever vi til fulde op til lokalplanens opfordringer til og krav om bevægelsesfremmende tiltag, siger Mikael Goldschmidt.

Indtil videre har M. Goldschmidt Ejendomme A/S samlet investeret mere end 2. mia. kr. i byggeriet på Frederiksbro, som vil være undervejs en del år endnu, indtil alle de ca. 1.300 planlagte boliger er færdigopført. Næste milepæl for projektet bliver ejendommen Melbærgården med 203 lejligheder, som forventes indflytningsklar ultimo 2024 og til den tid binder en flot sløjfe om byggeriet på den østlige side af parkområdet.

For at forbinde den nye bydel med resten af Hillerød har M. Goldschmidt Ejendomme A/S som en del af projektet også opført en gang- og cykelbro over Herredsvejen, så fodgængere og cyklister trygt og sikkert kan passere den trafikerede vej. Broen, der er døbt Frederiksbroen, blev i september 2022 officielt overdraget vederlagsfrit til Hillerød Kommune.

2019 vs 2023

Fakta om Frederiksbro

Når Frederiksbro står færdigt, har bydelen i alt 1.300 lejeboliger, som danner varme, trygge og naturskønne rammer om beboere i alle aldre.

Frederiksbro har sit eget grønne hjerte i form af Frederiksbro Parken, som sammen med Svanesøen strækker sig gennem bydelen og skaber et naturligt samlingspunkt.

På en central placering ligger Erhvervshuset, hvor dagligvarebutikken Coop 365 åbnede i oktober 2021. Ejendommen fungerer også som p-hus.

Over Herredsvejen er Frederiksbroen opført, og under Roskildevej er en tunnelforbindelse. Sammen sikrer de to tryg passage over de trafikerede veje, samtidig med at de skaber naturlig sammenhæng mellem Frederiksbro og resten af Hillerød.

For yderligere oplysninger

Ansvarlig for boligudlejning hos M. Goldschmidt Ejendomme A/S:

Kasper André Henriksen
+45 24 28 61 56
kah@mgh.dk

Presseservice

PA for Mikael Goldschmidt
Vibeke Bjørklund 
+45 33 63 09 00
vb@mgh.dk

Er du nysgerrig på Frederiksbro?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtag informationer om byggeriet, kommende boliger, åbent hus og de mange muligheder i Hillerøds nye bydel.
Nyhedsbrev

Denne browser understøttes ikke længere

Du skal skifte til en moderne browser, før funktionerne på hjemmesiden virker.

Vi anbefaler at bruge en af de moderne browsere: Google Chrome eller Microsoft Edge. En af disse er sikkert allerede installeret på din computer, ellers kan du hente dem her:

Det er under alle omstændigheder på tide at skifte, da Microsoft pr. 31. december 2019 ikke længere understøtter Internet Explorer. At surfe nettet via Internet Explorer udgør dermed en sikkerhedsrisiko for din computer og dit data.

Kontakt os for fremvisning

Har du spørgsmål, eller vil du gerne se boligen?

Vi står klar til at hjælpe dig godt på vej.