10.02.2021

Frederiksbro får glæde af privat badepavillon

M. Goldschmidt Ejendomme A/S har igangsat opførelsen af en privat badepavillon, som beboerne i Hillerøds nye bydel får glæde af. Badepavillonen forventes at stå færdig i april 2022.

Beboerne på Frederiksbro kan se frem til at tage en dukkert i en eksklusiv privat badepavillon, som opføres i bydelens sydlige ende lige ud til Svanesøen og Bøllemosen. Badepavillonen huser et 10×25 meter langt svømmebassin, omklædningsfaciliteter og en tagterrasse på bygningens top.

Efter udbud er valget af entreprenør faldet på Viuff Anlæg A/S, som har særlig ekspertise i byggeri af svømmehaller. Badepavillonen bliver opført i bedste materialer og en kvalitet, som matcher resten af Frederiksbro.

En bydel med unikke faciliteter

Badepavillonen er et signaturtræk for Frederiksbro og et særligt supplement til de øvrige faciliteter, som bydelens beboere kan benytte sig af

– Med faciliteter som badepavillonen skaber vi helt særlige muligheder for vores beboere. Muligheder, som er unikke og ikke ses i tilsvarende boligbyggerier, og som kan danne ramme om oplevelser, siger Mikael Goldschmidt. Frederiksbro er virkelig det bedste sted i livet, som vores slogan jo er.

Den private badepavillon forventes indviet til april 2022 og kan herefter benyttes af beboere på Frederiksbro hele året rundt. Der tilknyttes livredder, så svømmeture og leg foregår i trygge omgivelser.

Badepavillon på Frederiksbro

Fakta om Frederiksbro

Når Frederiksbro står færdigt, har bydelen i alt 1.300 lejeboliger, som danner varme, trygge og naturskønne rammer om beboere i alle aldre.

Frederiksbro har sit eget grønne hjerte i form af Frederiksbro Parken, som sammen med Svanesøen strækker sig gennem bydelen og skaber et naturligt samlingspunkt.

På en central placering ligger Erhvervshuset, hvor dagligvarebutikken Coop 365 åbnede i oktober 2021. Ejendommen fungerer også som p-hus.

Over Herredsvejen er Frederiksbroen opført, og under Roskildevej er en tunnelforbindelse. Sammen sikrer de to tryg passage over de trafikerede veje, samtidig med at de skaber naturlig sammenhæng mellem Frederiksbro og resten af Hillerød.

For yderligere oplysninger

Ansvarlig for boligudlejning hos M. Goldschmidt Ejendomme A/S:

Kasper André Henriksen
+45 24 28 61 56
kah@mgh.dk

Presseservice

PA for Mikael Goldschmidt
Vibeke Bjørklund 
+45 33 63 09 00
vb@mgh.dk

Er du nysgerrig på Frederiksbro?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtag informationer om byggeriet, kommende boliger, åbent hus og de mange muligheder i Hillerøds nye bydel.





      Denne browser understøttes ikke længere

      Du skal skifte til en moderne browser, før funktionerne på hjemmesiden virker.

      Vi anbefaler at bruge en af de moderne browsere: Google Chrome eller Microsoft Edge. En af disse er sikkert allerede installeret på din computer, ellers kan du hente dem her:

      Det er under alle omstændigheder på tide at skifte, da Microsoft pr. 31. december 2019 ikke længere understøtter Internet Explorer. At surfe nettet via Internet Explorer udgør dermed en sikkerhedsrisiko for din computer og dit data.

      Kontakt os for fremvisning

      Har du spørgsmål, eller vil du gerne se boligen?

      Vi står klar til at hjælpe dig godt på vej.