05.12.2022

Juletræet blev tændt i en god sags tjeneste

Torsdag den 1. december havde M. Goldschmidt Ejendomme A/S inviteret Frederiksbros beboere til juletræstænding, hvor alle salgsindtægter blev doneret til Røde Kors Julehjælp.

Torsdag eftermiddag var Frederiksbros beboere samlet, da det knap 10 meter høje juletræ ved Frederiksbro Torv skulle tændes. Juletræet vil glimte resten af december i tidsrummet 07:00-22:00 og sørge for ekstra god julestemning i Hillerøds nye bydel.

Vi håber, at det lysende juletræ skaber lidt ekstra hygge for både beboere og forbipasserende hen over julen, siger Frederiksbros ejer og bygherre Mikael Goldschmidt.

Salgsindtægter doneret til Røde Kors Julehjælp
Til arrangementet blev solgt æbleskiver, gløgg, kakao og slikposer, og alle indtægter fra salg blev doneret til Røde Kors Julehjælp, som hvert år hjælper udsatte familier, så de kan få en juleaften som de fleste andre familier.

Med hjælp fra Frederiksbros beboere og medarbejdere fra M. Goldschmidt Ejendomme A/S blev der indsamlet 1.976 kr., og Mikael Goldschmidt har valgt at fordoble beløbet, så der i alt bliver doneret 4.000 kr. til Røde Kors Julehjælp.

For de fleste af os er julen en helt særlig og glædelig tid, men for nogle familier er julen en svær økonomisk tid. Derfor er vi meget glade for, at vi sammen med vores beboere kan bidrage til, at endnu flere familier får julehjælp i år, siger Mikael Goldschmidt.

Juletræstænding på Frederiksbro

Fakta om Frederiksbro

Når Frederiksbro står færdigt, har bydelen i alt 1.300 lejeboliger, som danner varme, trygge og naturskønne rammer om beboere i alle aldre.

Frederiksbro har sit eget grønne hjerte i form af Frederiksbro Parken, som sammen med Svanesøen strækker sig gennem bydelen og skaber et naturligt samlingspunkt.

På en central placering ligger Erhvervshuset, hvor dagligvarebutikken Coop 365 åbnede i oktober 2021. Ejendommen fungerer også som p-hus.

Over Herredsvejen er Frederiksbroen opført, og under Roskildevej er en tunnelforbindelse. Sammen sikrer de to tryg passage over de trafikerede veje, samtidig med at de skaber naturlig sammenhæng mellem Frederiksbro og resten af Hillerød.

For yderligere oplysninger

Ansvarlig for boligudlejning hos M. Goldschmidt Ejendomme A/S:

Kasper André Henriksen
+45 24 28 61 56
kah@mgh.dk

Presseservice

PA for Mikael Goldschmidt
Vibeke Bjørklund 
+45 33 63 09 00
vb@mgh.dk

Er du nysgerrig på Frederiksbro?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtag informationer om byggeriet, kommende boliger, åbent hus og de mange muligheder i Hillerøds nye bydel.





      Denne browser understøttes ikke længere

      Du skal skifte til en moderne browser, før funktionerne på hjemmesiden virker.

      Vi anbefaler at bruge en af de moderne browsere: Google Chrome eller Microsoft Edge. En af disse er sikkert allerede installeret på din computer, ellers kan du hente dem her:

      Det er under alle omstændigheder på tide at skifte, da Microsoft pr. 31. december 2019 ikke længere understøtter Internet Explorer. At surfe nettet via Internet Explorer udgør dermed en sikkerhedsrisiko for din computer og dit data.

      Kontakt os for fremvisning

      Har du spørgsmål, eller vil du gerne se boligen?

      Vi står klar til at hjælpe dig godt på vej.