01.07.2020

Stor interesse for de første lejeboliger på Frederiksbro

I weekenden slog M. Goldschmidt Ejendomme dørene op for de allerførste fremvisninger i en færdigindrettet prøvebolig på Frederiksbro. Langt over hundrede interesserede lagde vejen forbi i de to første fremvisningsdage.

Den allerførste bolig står nu klar på Frederiksbro, og der er tale om et af bydelens rækkehuse – kaldet Blåbærhusene – med en placering ud til den sydlige ende af den kommende Frederiksbro Parken. Op til weekenden blev de sidst forberedelser gjort og boligen møbleret og indrettet for at give et indtryk af, hvordan det bliver at bo der.

Forud for lørdag og søndag var det muligt at booke en fremvisning, og det havde langt over hundrede interesserede benyttet sig af og trukket i de blå plasticfutter for at bese prøveboligen. Det var derfor en lang, men opløftende weekend for ejendomsmægler Per Mørkenborg og hans kolleger, der har vist boligen frem for mindre grupper ad gangen:

Vi havde også forventet en meget stor interesse. Vi har nogle ret omfattende interesselister, for mange har kontaktet os og meldt deres interesse på forhånd for at flytte ind på Frederiksbro. Men det er jo aldrig sikkert, om man så stadig har behovet, når boligerne står klar. Derfor er de mange fremvisninger i weekenden bestemt gode takter – vi er både glade og tilfredse og har meget positive forventninger til resten af processen med at finde Frederiksbros kommende beboere, siger han.

Optimismen er velbegrundet, da de fleste af de første indflytningsklare lejeboliger efter weekendens fremvisninger nu allerede er reserveret. Derudover valgte endnu en del interesserede at blive skrevet op til en af de kommende boligtyper.

Idémanden bag Hillerøds nye grønne bydel er ejendomsinvestor Mikael Goldschmidt, og han er taknemmelig over interessen for at besøge prøveboligen og reservere en lejebolig, selvom fremvisningerne måtte afvikles under lidt mere kontrollerede og afdæmpede forhold end oprindeligt tænkt:

Vi havde planer om også at gøre begivenheden til mere af et arrangement, men det tillader omstændighederne jo ikke. Alligevel har det føltes både festligt og skelsættende at kunne vise den første bolig frem for interesserede, og de har kunnet få lejlighed til at høre mere om Frederiksbro og bydelens kommende boliger osv. Jeg er både glad og overvældet over weekendens store interesse for fremvisninger. Det tyder på, at vi trods alt virkelig er lykkedes med at få fortalt, hvor dejligt der bliver at bo på Frederiksbro, siger han.

Indflytning i de første rækkehuse er planlagt til november. Senere følger yderligere fem rækker. Alle rækkehusene har have, og de største har også altaner og tagterrasser. Med en placering lige mellem Bøllemosen og Frederiksbro Parken med sin svanesø får Blåbærhusene en spektakulær udsigt.

1665_M-Goldschmidt_Frederiksbro_1665_INT_Kitchen

Fakta om Frederiksbro

Når Frederiksbro står færdigt, har bydelen i alt 1.300 lejeboliger, som danner varme, trygge og naturskønne rammer om beboere i alle aldre.

Frederiksbro har sit eget grønne hjerte i form af Frederiksbro Parken, som sammen med Svanesøen strækker sig gennem bydelen og skaber et naturligt samlingspunkt.

På en central placering ligger Erhvervshuset, hvor dagligvarebutikken Coop 365 åbnede i oktober 2021. Ejendommen fungerer også som p-hus.

Over Herredsvejen er Frederiksbroen opført, og under Roskildevej er en tunnelforbindelse. Sammen sikrer de to tryg passage over de trafikerede veje, samtidig med at de skaber naturlig sammenhæng mellem Frederiksbro og resten af Hillerød.

For yderligere oplysninger

Ansvarlig for boligudlejning hos M. Goldschmidt Ejendomme A/S:

Kasper André Henriksen
+45 24 28 61 56
kah@mgh.dk

Presseservice

PA for Mikael Goldschmidt
Vibeke Bjørklund 
+45 33 63 09 00
vb@mgh.dk

Er du nysgerrig på Frederiksbro?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtag informationer om byggeriet, kommende boliger, åbent hus og de mange muligheder i Hillerøds nye bydel.





      Denne browser understøttes ikke længere

      Du skal skifte til en moderne browser, før funktionerne på hjemmesiden virker.

      Vi anbefaler at bruge en af de moderne browsere: Google Chrome eller Microsoft Edge. En af disse er sikkert allerede installeret på din computer, ellers kan du hente dem her:

      Det er under alle omstændigheder på tide at skifte, da Microsoft pr. 31. december 2019 ikke længere understøtter Internet Explorer. At surfe nettet via Internet Explorer udgør dermed en sikkerhedsrisiko for din computer og dit data.

      Kontakt os for fremvisning

      Har du spørgsmål, eller vil du gerne se boligen?

      Vi står klar til at hjælpe dig godt på vej.